Seneste artikler
- Relevante love for private andelsboligforeninger
- Boligstøtte til andelsboliger
- Stiftelse af andelsboligforening – hvordan bliver en andelsboligforening stiftet?
- Elforbrug - gode råd og tips til hvordan du nemmest sparer penge på dit elforbrug
- ABF - Hvad er andelsboligforeningernes interesseorganisation?
- Lån til andelsboligforeninger
Sammenlægning af flere andelslejligheder
Muligheden for at sammenlægge 2 andelslejligheder til en, er ofte tilstede i flere andelsboligforeninger.
I andelsboligforeninger hvor andelsboligerne er andelslejligheder, er det ofte en mulighed at sammenlægge 2 andelslejligheder til en andelslejlighed. Lejlighederne kan ligge ved siden af hinanden, ovenover eller nedenunder. Det er en god idé, at undersøge bestyrelsens holdning til en eventuel sammenlægning af andelslejligheder samt kontrollere vedtægterne i andelsboligforeningen.
Undersøg vedtægterne i andelsboligforeningen
De fleste andelsboligforeninger er positive overfor sammenlægning af andelslejligheder, der som oftest er 2 lejligheder med 2 værelser, der bliver lagt sammen til en noget større lejlighed. Det er vigtigt, at undersøge andelsboligforeningens vedtægter inden man kommer alt for langt med sine planer, da vedtægterne fastsætter retningslinierne i andelsboligforeningen. Det kan være at jeres andelsboligforening har opstillet et regelsæt, som skal følges når 2 andelslejligheder sammenlægges. Disse regler kan eksempelvis være følgende:
- Det er kun lejligheder på samme etage, der kan sammenlægges.
- Sammenlægningen skal ansøges ved kommunen.
- Der skal ske ændringer i el – og gasmålere, da 2 lejligheder bliver til en.
- Der må kun være et køkken i den nye lejlighed.
- Andelslejligheden kan ikke deles i 2 lejligheder, når først den er sammenlagt.
- Der kan kun være en entrédør til lejligheden.
Finansiering af sammenlægningen
I forbindelse med sammenlægningen er det endvidere vigtigt, at der er styr på den økonomiske del i forbindelse med sammenlægningen. Andelsboliglånet skal muligvis lægges om. Tal med din bankrådgiver om muligheden for finansieringen af en sammenlægning af 2 andelslejligheder og kend din fremtidige husleje.

RSS feed