Andelsboligforeningen Lilleskov

Andelsboligforening

Kort over Andelsboligforeningen Lilleskov

Beskrivelse af andelsboligforeningen:

Andelsboligforeningen Lilleskov er et unikt kvalitetsbyggeri beliggende i Augustenborg på Als, et af Sønderjyllands smukkeste områder, tæt på skov, strand og vand, 18 hullers golfbane og lystbådehavn, men også med gode indkøbsmuligheder og gode trafikforbindelser med kort afstand til motorvej, lufthavn og færgeforbindelser.

Byggeriet er opført i 2002-2003 bestående af 62 andelsboliger, dels 22 rækkehuse og 40 lejligheder i varierende størrelser. Alle boliger har egen terrasse eller altan og carport med tilhørende redskabsrum.
Lejlighederne ligger i 5 klyngehuse der alle har stort indgangsparti med elevator.

Andelsboligerne er beliggende på en 32.000 m2 stor sydvendt skrånende grund, der grænser op til fredsskoven LILLESKOV. Det store areal er udlagt i et smukt anlæg med beplantning af fritstående træer og omkransende randbeplantning. Til anlægget hører et fælleshus der danner rammen om et omfattende socialt liv.

Fælleshuset har 3 moderne gæsteværelser der står til beboernes disposition, og der findes stor gæsteparkering.
Byggeriet er seniorvenligt og henvender sig til beboere der er fyldt 50 år. Snerydning og pasning af fællesarealet er inkluderet i fællesudgifterne, og alle boliger har adgang til bredbånd og kabel-tv

Antal andelsboliger:

62

Hjemmeside:

Andelsboligforeningen Lilleskov

Årstal for stiftelse:

2002

Kontakt:

Heinz Gordon Wolff

Telefonnummer:

30480449

Matrikel:

336, 379, 440, Bro, Ketting